WebDesignCenter

Anatomic Sitt fik effektivt ordreflow og sparer tid med digitale arbejdsgange

Sælger-app er smart digitalisering …

Anatomic Sitt digitaliserer og sparer ressourcer.

Århus-virksomheden Anatomic SITT har mange års erfaring med hjælpemidler til handicappede. Her stræber man efter at være den bedste hjælpemiddel- samarbejdspartner, når det drejer sig om service og viden indenfor individuelle siddestillinger og hovedkontrol. Der sælges både til private og Det Offentlige, men uanset hvad så er slutbrugeren altid en person med svære handicaps.

"WebDesignCenter har været en en god sparringspartner, der med det samme forstod vores udfordringer, da vi stod overfor udfordringen med at effektivisere og digitalisere vores salgsproces …"

Emil Winther, Anatomic Sitt

Anatomic Sitt sælger en række meget avancerede produkter som kan konfigureres på et utal af måder. Derfor bliver salgsprocessen også kompleks og skal følges op af en veluddannet sælger/konsulent, som skal kunne fremvise materiale og dokumentation og i det hele taget redegøre for alle aspekter ved produktet.

Tidligere blev alle ordrer håndskrevet af konsulenterne, hvorefter de blev taget med hjem på kontoret og indskrevet i virksomhedens ERP-system. Da produkterne er så komplekse medførte det et stort tidsforbrug for konsulenterne samt risiko for fejl og forglemmelser i forbindelse med ordreoprettelsen.
Desuden var det ofte en stor udfordring for Anatomic Sitt at holde styr på de mange genstande, der var i udlån forud for et køb..

Med den nye app fra WebDesignCenter har konsulenterne nu det komplette varekatalog lige ved hånden på en iPad og her kan der placeres ordrer, oprettes tilbud, varer i udvalg, o.m.a.

Hovedkontoret har hele tiden det samlede overblik, idet app’en er integreret med virksomhedens ERP-system og derfor kan ordrer omgående ekspederes effektivt og uden fejl. Og så sparer konsulenterne selvfølgelig en masse tid …

Med en skræddersyet app har Anatomic Sitt digitaliseret en central, strategisk del af sin virksomhed og systemet rummer udelukkende relevante funktioner som passer præcis til det setup som virksomheden har brug for.

 

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere