Web Design Center - Brugervenlige CMS hjemmeside løsninger
Send en email til osGå til forsidenSe sitemap for hjemmesidenRSS feed med indlæg fra vores blog

Minimumskravene til dit kommende CMS:

  • Et CMS skal være brugervenligt
  • Et CMS skal være skalerbart
  • Et CMS bør være søgemaskinevenligt
  • Driftsikkerhed & stabilitet er vigtigt!
  • Find en troværdig udbyder med kompetencer, der matcher dine behov!
  • Skaf overblik over initialinvesteringen og glem ikke at budgetlægge driften!
  • Lad dig ikke friste af et hurtigt tilbud! ALLE parametre SKAL være opfyldt før du investerer langsigtet!

Tilmeld nyhedsbrev!


Ring mig op!

Når du skal vælge CMS…

Af Carsten Danielsen, cd@webdesigncenter.dk

Når du skal beslutte hvilken web-platform din virksomhed ønsker at anvende de næste mange år, er der en række parametre, som det er fornuftigt at kigge på.
Et CMS er et varigt aktiv, som man ikke bare skifter ud hver andet øjeblik, så det er vigtigt at man træffer den rigtige beslutning. I dette indlæg kan du læse mere om faldgruber og ting som man bør være opmærksom på.


Brugervenligt – let at opdatere

Dit nye CMS skal være brugervenligt. Det skal være logisk og overskueligt at navigere rundt i, således at den daglige eller ugentlige vedligehold forløber gnidningsløst. CMS er et værktøj, der bl.a. skal gøre din hverdag lettere, hvorfor kravet til brugervenlighed og en intuitiv brugergrænseflade er noget af det, der skal legitimere selve investeringen. Lad værktøjet gøre det hårde arbejde og fokuser din energi på at lave det, du er god til: skabe indhold til de besøgende på sitet.
Forlang altid at få en fyldestgørende demonstration af CMS’et og sørg for at der er særlig fokus på de nøglefunktioner som du har brug for!


Skalerbart/modulopbygget

Et CMS må aldrig blive en begrænsende faktor. Der skal til stadighed være mulighed for udvidelser og tilgang af nye funktioner, i takt med internettets almindelige udvikling, og i takt med at din virksomhed udvikler sig. Dine besøgendes efterspørgsel efter nye funktioner ændrer sig konstant, og dit CMS skal være i stand til at imødekomme disse ændringer, så dynamikken bevares. Dit site SKAL være bedre end konkurrentens og en forudsætning herfor er at sitet kan udvikle sig i takt med dine krav og behov.
Når du får brug for nye funktioner – det være sig alt lige fra nyhedsbreve til integration til ERP – skal det være en funktion som blot kan tilkøbes i modulform. CMS-tanken er grundlæggende at der ikke må være for meget udviklingsarbejde. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken to gange. Dermed bliver det rigtige CMS til en god, langsigtet investering for din virksomhed.


Søgemaskinevenligt

Informationsudbuddet på internettet er enormt! Og mængden af hjemmesider af enhver art vokser til stadighed.
Derfor er det ofte en stor udfordring at nå helt ud til kundegruppen.
De store søgemaskiner (i Danmark først og fremmest Google) spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det er nemlig her de fleste af dine besøgende vil finde dit site – hvis de ikke kender det i forvejen.
Dermed skal du sikre dig at dit nye CMS er fuldt indekserbart og lever op til de almindelige krav til søgemaskinernes tilgængelighed til alle dele af sitet, rent teknisk.


Driftsikkerhed/stabilitet

Hvad nytter det at have en avanceret e-handelsløsning, hvis ikke den er tilgængelig når den besøgende forventer det…?
Driftsikkerhed og stabilitet bør være en selvfølgelig ting ved et CMS i dag, men det er det desværre langt fra. Mange udbydere leverer halvfærdige løsninger, der ikke er afprøvet på flere platforme, eller som er hosted “hjemme i kælderen”. Hvad sikrer at dit CMS til hver en tid fungerer perfekt med de mest udbredte browser-typer? Se grundigt efter i beskrivelserne der vedrører drift og hosting, og se om der evt. indgår opdaterings- og vedligeholdelsesaftaler, der kan sikre at dit CMS altid er up to date.
Der findes op imod 100 forskellige danske CMS i dag og mange af disse kunne i princippet være gode nok. Hvis ikke det var fordi at man ofte kan betvivle stabiliteten, enten for selve systemet eller for organisationen bag. Mange virksomheder har prøvet at stå i en situation hvor et skifte til et andet CMS har været en nødvendighed, pga. at udviklingsdelen er blevet lukket, gået konkurs, eller de to kloge nørder der stod bag er blevet uvenner… Hermed sagt at det er vigtigt, når man investerer i et varigt aktiv, at finde det helt rigtige produkt. Se også næste afsnit.


Troværdig udbyder – med det rette værditilbud

Endeligt er det naturligvis vigtigt at der er det rette setup omkring dit CMS. Altså at det er en seriøs organisation der udvikler selve softwaren og at det er seriøse partnere der forhandler produktet. Se også gerne på, hvordan forhandlernetværket er opbygget – er udviklerorganisationen også selv forhandler, virker det måske ikke så seriøst…
Hvordan er supportfunktionen hos forhandleren? Hvilke kompetencer har forhandleren ellers? Kan de f.eks levere andre, relevante ydelser for din virksomhed, herunder design, søgemaskineoptimering, integration, kommunikationsrådgivning osv… (her har vi, nærmest tilfældigt, valgt at liste et par af vore kernekompetencer !-)
Se også nøje på referencerne på det pågældende CMS og se på hvad forhandleren har leveret igennem tiden, hvis disse oplysninger er tilgængelige. Antallet og variationen i referencerne indikerer ofte lidt om den erfaring, der ligger bag hele det førnævnte setup. Og erfaring er som regel en god ting – også i Internet-branchen…


Pris – initialinvestering

Når man investerer i et CMS, ligger der som regel flere bevæggrunde bag: Måske ønsker man at være uafhængig af 3. part ved opdatering af almindeligt indhold. Måske er udgifterne til opdatering løbet løbsk, eller man har fået brug for funktioner som man typisk kan få på en økonomisk attraktiv måde gennem investering i et CMS.
Årsagerne kan være mange. I dag betragter de fleste virksomheder hjemmesiden som et forretningskritisk aktiv, hvorfor det også er blevet naturligt at der lægges et fast budget for hjemmesidens investering og drift.
For tiden befinder CMS-branchen sig i en konsolideringsfase, hvilket betyder at mange af de mindre systemer faldbydes til spotpris. På overfladen får man umiddelbart meget for pengene, men hvad angår troværdighed, stabilitet og en masse af de øvrige faktorer der ellers er omtalt her i artiklen, skal man nok ikke have for store forventninger. Det er altid nærliggende og “nemt” at konkurrere på pris, men hvis det er det eneste parameter, er det nok tvivlsomt om det holder i længden.
Vær også opmærksom på driftsomkostninger, og hvad der er indeholdt i disse? Hvordan og hvem kan hoste løsningen, og hvad findes der af dokumentation på driftsikkerhed, oppetid, responstid, backup, osv.


Hvad skal man vælge?

Hos PrinfoVejle’s Web Design Center har vi valgt at satse på et af de førende Content Management Systemer, der samlet set lever op til alle kravene i denne artikel.
Der er mange udbydere derude, som har meget godt at tilbyde, men hvis vi kigger på de enkelte systemer, så når vi hurtigt ned på en lille håndfuld, der rent faktisk honorerer de rimelige krav, man som CMS-kunde bør stille sig selv, før et køb. Og hermed er der altså grund til at se sig GRUNDIGT for, før der investeres i virksomhedens fremtidige kommunikationsplatform.

Siden blev ikke fundet...
Carstens blog
24-01-2012
DIBS øger trygheden ved e-handel fra i dag!
17-01-2012
Facebook runder en milliard brugere til august – Google+ ender formentlig på 400 millioner brugere, sidst på året ...
Web Design Center benytter DIR som hostingpartnerWeb Design Center er Tangora Mastercertified PartnerWeb Design Center er en del af PrinfoVejle